A.M.L., som har en roman, en samling natur- og miljøskitser og en bog om Adda Ravnkilde bag sig, forsøger sig nu som lyriker med Optaget på prøve: korte, urimede sætningsdannelser med alle prosaens træk, men helt uden den sproglige præcision og rytmiske spændstighed, som er så vigtig i poesi. Jeg vil ikke sige, A.M.L. efterligner Vita Andersens Tryghedsnarkomaner, men forbilledet er særdeles nærværende - for at sige det mildt. Men Vita Andersens sætninger stikker som en bi, A.M.L.s er bare slappe og sjuskede. Samlingen er delt i tre afsnit, ét med glimt fra barndom og usikkert ungdomsliv, ét som foregår til havs i mægtigt uvejr, mens der spilles på temaet: mennesket ansigt til ansigt med det nådeløse, men livsvigtige hav, og endelig ét med Rom, Paris og andre sydlige steder som ramme omkring forvirrede kærlighedsoplevelser. Mange af samlingens digte ødelægges ikke bare af manglende sprogfornemmelse, men også af uhyrlige, pludselige afslutninger, som får alle gode steder til atvælte. I de maritime digte mærker man dog, at A.M.L. har fat i en verden, der burde kunne afkaste spændende tekster. I dette ubetydelige arbejde er hun, efter min mening, mest ude at svømme.