Om sig selv siger DHF, at han tilhører generationen, der fik det sidste svirp fra tresserne, den der blev splittet op mellem disco og punk. Selv bekender han sig til punk, og det er det, hansdigte handler om: / at være punk / er at knoldesparke / hæmningernes / hullede hat / . . . / At være punk / er at hælde / pink anarkisme / ud over / systemets postulerede / soberhed /,. Hvor manmåske kan kalde punk en livsform, der protesterer mod den herskende samfundsform, så er et af punkens mål at vise vej ud gennem rodet gennem kærlighed, og at pege på betonens (i overført betydning)kulde som det, kærligheden skal besejre ved sit eksempel, og det er at fremhæve livet, glæden, musikken, naturen, følelserne. Til forskel fra mange andre punkdigte er denne bog dejligt befriet forkunstlet form og forlenet med en befriende friskhed, der gør, at digtene ikke fremstår som programerklæringer, men som umiddelbare udtryk for den følelsesbelastede situation, nogle 15-20 årigebefinder sig i,fortabtheden og tabthed. Naturligt er en del af digtene danskengelske, hvilket næppe vil afholde målgruppen blandt børnebibliotekets ældste lånere og andre lyriklæsere.