Kim Skotte Christensen viser i sin digtsamling: Den urimelige hastighed med hvilken tog skiller elskende, at han er et værdigt medlem af den nymodernistiske retning, som vil blive kaldt80ernes lyrikere, og som bl.a. også tæller navne som Bo Green Jensen og F. P. Jac. Kort skitseret er samlingens ydre ramme bygget op om følgende model: Indledningsdigtet: Højovn i Helvede lyder:Jeg lever og indvarsler således LIV. Kulminationen, som er KÆRLIGHED, sker i titeldigtet, digt nr. 23 (placeret præcist midt i samlingen). Slutdigtet: Mig Sibylle munder ud i DØD: Mit folk ersygt/og jeg dør (s. 74). Undervejs mellem liv og død reflekterer K.S.C. v. hjælp af et rigt antal metaforer og komplementære ord og begreber (liv/død, lys/skygge, sandhed/løgn) over tilværelsensabsurde realitet (se s. 58: Verden er så smuk). Kun i meget få øjeblikke ophæves denne absurde verden af en sanselig erotik. En meget spændende digtsamling, som bevidst arbejder med dyb sprogligsansning, sat ind i en megethelstøbt struktur. Bør købes bredt ind.