Man må beklage, at Mord på 31. etage (1964) ikke oversattes før (eller i hvert fald sammen med) Stålspringet (1968), som handlingsmæssigt er fortsættelsen til denne. Her beskrives i iskolde detaljer det samfund, som i Stålspringet omvæltede sig selv og hvis genfødsel blev hjulpet af bl. a. politikommissær Jensen, der i Mord på 31. etage endnu er samfundets tjener. - I en bedømmelse som denne er det unødvendigt at karakterisere Wahlöö's rædselssamfund - ingen der har læst Stålspringet, kan have glemt det, og de superlativer, der østes ud over den, melder sig naturligt her, hvad enten man klassificerer romanen som detektiv-, SF- eller politisk roman. Men de to bøger bør som sagt absolut læses sammen, i den rigtige rækkefølge.