»Hvad nu« spørger M. efter sin Vinterens hjerte (1980), men han undlader spørgsmålstegnet - og efter endt læsning har vi med digteren klart set og hørt, at vi stadig befinder os i en verdensvinter. I god overensstemmelse med en digttitel, Læredigt om disse dage, har M. forsynet læseren med en samling personlige og højst oplysende noter. Han forlader sit sydsvenske domicil for atbegive sig ud til og dybt ind i et af klodens sydende heksekedler, Latinamerika. Sine indtryk formidler han med sin fornemme sprogkunst og vanlige skarpsyn i bogens 10 lange digte, hvori en kritiskironi immer er underlagt en indsigtsfuld og årvågen politisk forståelse, der nådeløst blotlægger og umærkeligt sammenkæder - henholdsvis den nære forbindelse, menneskeligt, økonomisk ogpolitisk/socialt - og den enorme geografisk/miljømæssige afstand. Afbalanceret distance har altid kendetegnet M., sentimentalitet aldrig været hans bord. Ej heller her. »HER rører man vedhinanden./Så dyb er uvidenheden/at man ikkebetragter næsten som en smittekilde. (Berørt af menneskehånd). Med den bog rører M. stærkt ved næsten og det bankende liv, og har han førhen været regnetfor svær (modernismen), er han det ikke nu. Grafisk forside af Palle Nielsen.