Høeg gør her en ekskurs uden for sit krimiforfatterskab. Perioden er 1807-09, tiden, hvor Danmark førte kaperkrig mod engelske skibe i dansk farvand. Flåden var jo røvet. Fakta i denneplotsubstans virker troværdige og efterforskede. Interessant bliver bogen således ved sin gennem handlingen løbende belysning af et specielt afsnit af rigets søkrigshistorie. Relativt få gamle ordog vendinger markerer tiden, uden at Høeg generelt prøver at lave pastiche. Hovedpersonen Agathe og hendes udvikling kan ingen feminist sætte fingre på - hun er faktisk en tand for moderne, skøntemanciperede damer ikke var ukendte i tiden. Overhovedet tåler personkarakteristikken ikke rigtig, at der falder den opmærksomhed på den, som det sker, når der ikke er en dominerende krimiintrige.Spændingen er her spionagekomplikationer. Psykologisk er altså Kaper i familie med underholdningsromanen, mens emnet, kapervæsenet, ubetinget gør den både interessant og instruktivt læseværdig ogaltså relevant ibibliotekssammenhæng, men ikke i samme omfang som kriminalromanerne.