Forf. er kendt for romanen Biografgængeren (1964). Her 23 år senere kommer så en værdig efterfølger. Psykiateren Tom Moore er netop vendt hjem til en mindre amerikansk by efter at have siddet2 år i fængsel for narkotikasalg. Under prøvetiden forsøger han at få sin praksis genopbygget, sit amerikanske middelklasseliv og sit ægteskab til at fungere igen. Det går dog snart op for ham, atder er noget galt. Langsomt og med en kvindelig kollegas hjælp går det op for ham, at vandforsyningen i området er årsag til, at et stort antal patienter har ændret sig fuldstændigt. Dendiskussion, bogen rejser, er den, om det er rimeligt at give en befolkning adfærdsændrende tilsætningsstoffer uden dens viden, med den begrundelse, at det f.eks. nedsætter kriminaliteten? Hvor gårgrænsen mellem dette og det at udrydde børn med handicaps, besværlige gamle - eller sågar jøder? Helliger hensigten altid midlet? Hvem er herre over andres liv? Hovedpersonen når til personligafklaring og får standset denaktuelle 'vandforurening'. Romanen er intens fortællekunst, og personerne er ægte. Længden bør ikke afskrække læsere med mod på god og tankevækkende underholdning, menden besværlige titel vil muligvis afskrække nogle.