Den 24-årige forfatters debutroman om storbyens café-ungdom med mange selvbiografiske træk. Det er en jeg-fortælling, og fortælleren Kasper er jævnaldrende med forfatteren, og begge ermedicinstuderende. Ved en tilfældighed møder Kasper lillesøsteren til et par barndomsvenner og forelsker sig stormende. Handlingen strækker sig over nogle hektiske dage med fest og elskov. Mødetbetyder også, at Kasper genoplever barndomsepisoder og tager kontakten op til de tidligere venner. De har udviklet sig meget forskelligt, påvirket hver især af tidstypiske tegn som AIDS,nyreligiøsitet og rastløshed. Beskrivelsen af dagens ungdom og de tanker, de gør sig om livet, virker ægte. Personskildringen er ikke særlig nuanceret, da forfatteren ikke har formået at skabe endistance til de formentlig selvoplevede episoder. Sproget er så nutidigt, at det kan knibe med forståelsen. Forfatteren bruger også billedsprog, hvor nogle af billederne virker meget fortænkte. Indi mellem er den dog velskrevet, ogden har atmosfære. Den vil tiltale læsere, der sætter pris på Klaus Lynggårds Martin og Victoria, og den kan bruges både i ungdoms- og voksenafdelinger. Omslaget,med titlen bøjet i neon, passer fint til indholdet.