Den bebudede fortsættelse af De søde piger (dagbogsblade 1943-47) fra 1974, der dengang blev lovet »når tidens fylde er inde«. Jeg afsluttede dengang min lektørudtalelse med et fromt ønske om,at det måtte blive snart! - Meget (trist) er jo sket siden da, men heldigvis har de to redaktører altså gjort projektet til virkelighed hermed - og dermed opfyldt et stort ønske fra de, tror jeg,ganske mange af Thorkild Hansens læsere, der greb 1. del med begejstring - og siden har ventet på fortsættelsen. Bogen handler om THs år i Paris med afstikkere bl.a. til Italien og Nordafrika. Deter (dag)bogen om den unge intellektuelle, der er ved at få styr på evnerne - og tilværelsen: de første skabende år. Der er teoretiske overvejelser og spontane udbrud, op-og-ned-ture o.s.v. Der ervenskaberne, også det der er så vigtigt i disse år, gode portrætter af de nære venner. Og så er der- heldigvis - rækken af 'de søde piger': sengens og erotikkens glæder, der også skildres - og medglød. En del afnotaterne kan genkendes som kim til passager i nogle af de tidligere bøger i forfatterskabet, det gør ikke denne bog mindre spændende. Er man 'gearet' til denne voluminøse rigdom,er det en pragtbog, anvendelig som forgængeren. Og - en fortsættelse loves. Det skal helst blive virkelighed!.