Slangen mellem himmel og jord

»at jeg kræver / ikke at tilgives / for digt og synd / spildte timer, /at jeg må stå ved / at jeg har levet«. Fragment af en digterisk programerklæring måske? Af en forf., der tilbyder enbredtfavnende moderne lyrisk vandring mellem himmel og jord. Den himmel og jord, hvor samlingen måske også er at ligne med slangen i det fortidige paradis. Tolkningsmuligheder er tilstede, samtidigmed at det digteriske univers er alt andet end paradisisk. Tomheden, forladtheden og mørket synes at sejre på bekostning af varme, kærlighed, omsorg m.v. Et ingenlunde ukendt tema skildret med enikke-resignerende, men snarere (provokeret?) sproglig fanden-i-voldskhed og en vel meta-forrig lyrik, hvori forf. tillige gør sig fri af alle snærende bånd i ord og tekst. I kraft af emne(r) ogomfang måske ikke en samling, der står med en skarptmejslet profil, dertil er facetterne og indfaldsvinklerne for mange og ihvertfald ved en første gennemlæsning for uoverskuelige. Sprogligstringens eller økonomiseren ersåledes ikke fremherskende, men et kontinuerligt engagement og en vilje til kvalitet skal ikke fradømmes forf. En digtsamling, der som et andet troldspejl holdes opoverfor læseren. Lyriklæsere, nye og gamle, vil kunne se ind i dette og måske genkende træk og tendenser.

Læs hele vurderingen