Olivia på seks år har Tourettes syndrom. En dag, da Olivia og hendes mor er ude at handle, får hun tics i hele kroppen. Hvad skal hun gøre? Fra 4 år.
Historien fortæller, hvordan Olivia oplever at have Tourettes syndrom, og om hvordan det føles, at der bor en person indeni hende, som laver en masse ballade. Olivia har valgt at kalde syndromet for Hr. Tourette. Hun forestiller sig, at Hr. Tourette har tre trommer i hendes hjerne: en rød, en gul og en grøn, og han spiller på dem og laver lyde. Det er disse lyde, der får hende til at lave tics og lyde. En dag, da Olivia og hendes mor er ude at handle, begynder Hr. Tourette at spille på sine trommer, og Olivias arme og ben dasker fra side til side. Bogen har farvede tegninger og undervejs er spørgsmål, der lægger op til dialog. Forfatterne præsenterer sig selv i et forord.
Fin fortælling om, hvordan det er at have Tourettes syndrom. Det hele er oplevet fra barnets egen synsvinkel samtidig med at der forklares fakta om Tourette og tics. Bogen har et let og ligefremt sprog, og illustrationerne understøtter fint fortællingen.
Der findes ikke andre bøger til aldersgruppen fra 4 år om at have Tourette. Skal jeg fortælle dig om Tourettes syndrom?Forvandlingspillen er en lille fagbog til børn fra 8 år og deres pårørende. Morten Dürr har skrevet højtlæsningsbogen Forvandlingspillen, som er til børn fra 6-10 årDer findes ikke andre bøger til aldersgruppen fra 4 år om at have Tourette. Skal jeg fortælle dig om Tourettes syndrom? er en lille fagbog til børn fra 8 år og deres pårørende. Morten Dürr har skrevet højtlæsningsbogen , som er til børn fra 6-10 år.