99 løse ender

Energiladede nedslag fra situationer og øjeblikke om forgængelighed, ensomhed og fortvivlelse udtrykt i et forudbestemt og begrænset antal ord, ledsaget af fotografier. Til læsere af moderne lyrik.

To forfattere beskriver øjebliksbilleder og stemninger fra en kaotisk virkelighed, hvor følelser og erkendelser synes endegyldige og uigenkaldelige. Teksterne rummer skildringer af sårbarhed, usikkerhed og sorg i et kaos af forfald samt pludselige spring fra trofast kærlighed til svigt. Hvert tekststykke er ledsaget af et fotografi.

I den første tekst spørger en af forfatterne læseren, hvordan man vil bruge sine sidste ord. Hvordan skal sammensætningen være, hvad skal de udtrykke? Det slår bogens tone an. De to forfattere skriver omtrent skiftevis med hver deres sprog og udtryk, men der synes at være en eller anden form for samtale. Forfatternes stil og rytme veksler mellem det lyriske, hverdagsagtige og fortællende. Både de sproglige billeder og fotografierne kredser på en gang om det velkendte såvel som abstrakte situationer og stemninger. Bogens form og stil kan især godt tænkes at appellere til et ungt publikum.

Teksterne vækker genklang fra 1980'ernes lyrik, hvorfor digtere som fx Michael Strunge, Pia Tafdrup og F.P. Jac kan være relaterbare. Theis Ørntofts Digte 2014 kan også være en parallel.

Læs hele vurderingen