Bøger / skønlitteratur / roman

Lewismanden

Del 2 af Lewis-serien

Beskrivelse


Et lig fundet i en tørvemose på en ø i de Ydre Hebrider laver en del ravage. Ikke mindst for politimanden Fin Macleod, som forlod øen for mange år siden, og som nu er tilbage. Noget tyder på, at liget har med hans ungdomskæreste at gøre, og efterhånden kommer smertefulde ting fra fortiden for en dag. For læsere af atmosfærefyldte krimier, som man ikke lige glemmer.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. jan. 2023

af

af

Lone Krøgh

d. 6. jan. 2023

Et lig fundet i en tørvemose på en ø i de Ydre Hebrider laver en del ravage. Ikke mindst for politimanden Fin Macleod, som forlod øen for mange år siden, og som nu er tilbage. Noget tyder på, at liget har med hans ungdomskæreste at gøre, og efterhånden kommer smertefulde ting fra fortiden for en dag. For læsere af atmosfærefyldte krimier, som man ikke lige glemmer.

Fin Macleod er sidst i 30'erne og forlod øen Lewis i De Ydre Hebrider for tyve år siden uden at se sig tilbage. Efter at have været politimand i Edinburgh, at have mistet et barn til en flugtbilist og at have opløst sit ægteskab, er han nu tilbage på Lewis for at begynde et nyt liv. På Lewis er hans ungdomskæreste Marsailis og hendes søn, som viser sig at være Fins. Et gammelt lig af en mand, der har lidt en voldsom død, bliver fundet, og DNA-prøver viser, at han er nært beslægtet med Marsailis' svært demente far. Fin laver sin private efterforskning, som bringer hemmeligheder om børnehjemsbørn, identitet, vold og stærke følelser for en dag. Anden krimi af Peter Mays (f. 1951) "Lewis-trilogien", hvor den første er Sorthuset.

Stærk krimi, hvor psykologi, atmosfære og barsk natur går op i en højre enhed. De fåmælte øboeres hemmeligheder om ensomhed, ulykkelig kærlighed, identitet, forspildte liv og chancer er barsk læsning.

Oplagt at læse sammen med fx M.W. Cravens atmosfærefyldte krimier fra det nordvestlige England og også John Williams nyklassiker Stoner.


Politiken

d. 9. jan. 2023

af

af

Bo Tao Michaëlis

d. 9. jan. 2023