Shara Wheeler forsvinder under en fest på skolen, men inden da når hun at kysse Chloe Green i en elevator. Hun efterlader sig små lyserøde sedler, der bliver en slags skattejagt for Chloe og nogle af de andre unge på skolen. YA for læsere fra 14 år.
Shara Wheeler og Chloe Green konkurrerer om at få de bedste karakterer og dermed skolens højeste snit. Chloe synes, at Shara er helt perfekt, men Shara er kærester med Smith, og desuden går de på en kristen skole, hvor kærlighed mellem samme køn ikke er tilladt. Da Shara en aften forsvinder, begynder Chloe at lede efter hende. Shara efterlader små lyserøde sedler med beskeder, der fungerer som ledetråde. Det viser sig at Sharas forsvinden er nøje planlagt, og at hun har haft flere hensigter med sedlerne til kammeraterne.
Romanen er lidt rodet, og det kan være svært at finde mening i plottet langt ind i handlingen. Sproget bærer meget præg af at være oversat fra amerikansk og er lidt knudret. Til gengæld er temaerne om identitet, køn og homoseksualitet meget aktuelle.
Bogen kan sammenlignes med Heartstopper. Bog 1En af os lyver. Den deler også træk med En af os lyver, der dog ikke har køn og seksualitet som omdrejningspunktBogen kan sammenlignes med Heartstopper. Bog 1. Den deler også træk med , der dog ikke har køn og seksualitet som omdrejningspunkt.