Bramfri, vred og vigtig digtsamling om at være racegjort i Norge og hvilke konsekvenser omverdenens blik på en har. Til læsere af poesi med et vigtigt budskab.
Jeg-fortælleren er adopteret som 3-årig fra Sydkorea og er vokset op i Norge. Konstant minder omverdenen ham om, at han er anderledes. Folk vil vide, hvor han egentlig er fra, og skolefotograferne beder ham om at åbne øjnene lidt mere.
Denne digtsamling er ganske særlig og viser meget tydeligt, hvordan det føles at blive racegjort. Selv om man er vokset op i et land, er det svært at føle sig som en del af det, grundet folks konstante fremhævelse af ens hudfarve. Jeg-fortælleren ønsker et Norge, hvor man ikke bliver bedømt ud fra sit udsende, men ud fra sine handlinger. Sproget er lettilgængeligt og sammenhængende, og bogen kan derfor også anbefales til personer, der ikke er stærke lyriklæsere.
Mikas Langs Melanin berører samme tematikker og er også en digtsamling.