Bøger / faglitteratur / opskrifter

Kærlige madpakker


Beskrivelse


Indbydende kogebog med lettilgængelige opskrifter på sunde, lækre og veganske madpakker. Til familier, der lever vegansk, og til dig, der blot har en ambition om at få flere sunde ingredienser inkorporeret i ungernes - og din egen - madkasse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. okt. 2023

af

af

Signe Rugtved Andersen

d. 27. okt. 2023

Indbydende kogebog med lettilgængelige opskrifter på sunde, lækre og veganske madpakker. Til familier, der lever vegansk, og til dig, der blot har en ambition om at få flere sunde ingredienser inkorporeret i ungernes - og din egen - madkasse.

Bogens 75 opskrifter er inddelt i seks kategorier, fx "spreads og pålæg", "bagværk" og "aftensmad og frokost i ét". Ved hver opskrift finder man ingrediensliste og fremgangsmåde, foruden et lille "forord", ofte med baggrund i forfatterens eget bagland. Hver opskrift ledsages af et farvefoto, og undertiden sågar små tips til, hvordan man kan justere eller anvende alternative ingredienser. Forrest i bogen findes forord og indholdsfortegnelse, og man kan desuden få gode tricks til sammensætning, indpakning, anretning og til hvordan man bedst undgår madspild. Bagerst register.

Velskrevet og inspirerende madpakkemanual, der lokker med lækre og farvestrålende fotos af nye og gamle madpakkeklassikere i veganske klæder. Selv uden forudgående erfaring udi det veganske køkken føler man sig tryg og godt klædt på med denne bog i hånden.

I Grønne madpakkerVegansk grundkøkken finder man blandt de mange kødfrie madpakkeforslag også flere veganske. I Vegansk grundkøkken er et helt kapitel dedikeret til madpakker, brød og pålæg. Mia Sommers øvrige bøger kan desuden bruges til yderligere inspiration til det veganske køkkenI Grønne madpakker finder man blandt de mange kødfrie madpakkeforslag også flere veganske. I er et helt kapitel dedikeret til madpakker, brød og pålæg. Mia Sommers øvrige bøger kan desuden bruges til yderligere inspiration til det veganske køkken.