Bøger / skønlitteratur / roman

Den Sorte Smeds sønner : en slægts- og samtidsroman


Beskrivelse


Slægtsroman om Den Sorte Smed og hans to sønner, Karl og Arne. Læseren følger familien op igennem det 20. århundredes danmarkshistorie. Til læsere af historiske romaner med en familie i centrum.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. nov. 2023

af

af

Michael Linde Larsen

d. 3. nov. 2023

Slægtsroman om Den Sorte Smed og hans to sønner, Karl og Arne. Læseren følger familien op igennem det 20. århundredes danmarkshistorie. Til læsere af historiske romaner med en familie i centrum.

Karl og Arne vokser op i mellemkrigstidens Danmark. Deres mor, Dagmar, passer hjemmet og deres far, Den Sorte Smed, er fagligt aktiv på sin arbejdsplads. I 1930'erne bliver Karl en berømt racerkører, mens Arne bliver en succesfuld forretningsmand. Under besættelsen går de to sønner hver deres veje, og familiens sammenhold udfordres. Efter krigen kommer der børn til, og i efterkrigstiden præger tidens nye strømninger de to familier. De personlige historier fortælles, samtidig med at forfatteren fletter afsnit ind med nedslag i epokegørende øjeblikke i det 20. århundredes danmarks- og verdenshistorie.

Per Lau Jensen skriver i et ligefremt sprog, der kan læses af alle. Han er inde i det historiske stof, og mange afsnit fungerer fint. Desværre bliver personerne lidt for meget til brikker, der bruges til at fortælle danmarkshistorien. Man når ikke helt ind til deres bevæggrunde i den ofte hæsblæsende handling, hvor der er mere fokus på opremsning af begivenheder end på at folde dem ud. Det er en blanding af en fortællestemme, der beskriver og kommenterer i datid, som var det en fagbog, og afsnit med dialoger mellem personerne, der er skrevet i nutid.

Med de stærke elementer af danmarkshistorie er der paralleller til De satte os fri. Bind 1.