Jonny Myre er ikke en helt almindelig myre. Faktisk er han slet ikke en myre, men en skarnbasse - det ved han bare ikke endnu. Da han får konstateret den smitsomme sygdom brummps, må han flygte fra alt det han kender. Højtlæsning for 6-11-årige.
Jonny Myre har altid følt sig anderledes. Han ligner ikke de andre myrer, og han kan ikke lugte og se ligeså godt som dem. Faktisk er han en rigtig dårlig myre, og de andre myrer i boet er ikke ret søde ved ham. Da Jonny Myre får konstateret den smitsomme sygdom brummps, beslutter han at flygte ud i skoven. Her møder han billen Maggie, som lærer ham at se, at det som han troede var hans svagheder, i stedet kan være hans styrker.
Det er en fantastisk historie om at føle sig anderledes og ensom, og om betydningen af venskaber. Teksten er både poetisk og humoristisk, men også på et sprogligt niveau, som kræver noget af læseren. Dette gør, at den især egner sig til højtlæsning og i høj grad også vil bringe glæde hos den voksne læser. Illustrationerne, som er holdt i hvide, blå og orange farver, indrammer teksten rigtig godt.
Andre bøger om at være anderledes og have det svært kan for de yngre børn være billedbogen Herman hører til hos os!Waldur - drengen med det store hovedDen grimme ælling og for de ældre børn Waldur - drengen med det store hoved og Den grimme ælling (Ill. Evgenij Antonenkov)Andre bøger om at være anderledes og have det svært kan for de yngre børn være billedbogen Herman hører til hos os! og for de ældre børn og Den grimme ælling (Ill. Evgenij Antonenkov)Andre bøger om at være anderledes og have det svært kan for de yngre børn være billedbogen Herman hører til hos os! og for de ældre børn Waldur - drengen med det store hoved og (Ill. Evgenij Antonenkov).