Bøger / faglitteratur til børn / idebøger

Naturkrea for børn : året rundt


Beskrivelse


Over 50 opskrifter på ting man kan lave af naturmaterialer hele året rundt sammen med børn fra 3 år. Børn fra ca. 8 år vil kunne lave kreationerne på egen hånd.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. mar. 2024

af

af

Marianne Agger

d. 15. mar. 2024

Over 50 opskrifter på ting man kan lave af naturmaterialer hele året rundt sammen med børn fra 3 år. Børn fra ca. 8 år vil kunne lave kreationerne på egen hånd.

Opskrifterne er beregnet til at lave med børn fra dagplejealderen og op. De er delt ind i kategorierne forår, sommer, efterår og vinter. Først er der et forord, hvor Maria Bøgh fortæller om sin passion for kreativitet og naturen, som hun dyrker både som mor og dagplejemor. Derefter et kort afsnit om, hvordan man bruger bogen og hvilke værktøjer, hjælpemidler og genbrugsmaterialer, man skal bruge til aktiviteterne. Opskrifterne er bygget op med en titel, en kort introduktion til kreationerne og punkterne "Det skal du finde", "Det skal du bruge" og "Sådan gør du", hvorunder der er oplistet materialer, og fremgangsmåden er beskrevet i punktform. Til hver opskrift er fotos af materialer, udførelsesprocessen og de færdige kreationer. Nogle opskrifter kan bruges året rundt, og der er også eksempler på noget, man kan lave indendørs, hvis vejret er dårligt. Dette er Maria Bøghs første bog.

Kreativiteten sprudler i denne bog, der virkelig giver en lyst til at gå ud i naturen og indsamle materialer til alle de søde og sjove kreationer på siderne. Vejledningen er god og overskuelig, da både tekst og billeder forklarer tydeligt, hvad man skal gøre.

En lignende bog er fx Børnenes naturhobbybog.