Louca og hans fodboldhold skal spille en afgørende kamp. Holdet regner med Louca, men ingen ved at han kun spiller godt når spøgelset Nathan er der! Mon Louca bliver totalt ydmyget? Humoristisk og spændende tegneserie, fra ca. 10 år.
Tredje del i serien om "Louca". På tilskuerpladserne er Julie, pigen han er forelsket i, og Loucas lillebror, Anton, der forguder Louca. De andre på holdet regner med Louca, der ligger et stort pres på hans skuldre. Hvad værre er, så skyldes hans succes udelukkende spøgelset Nathan, der har forladt ham lige inden kampstart. Nathan har fundet ud af, han ikke er bundet til skolen og er taget hjem til sin gamle lejlighed, kun for at finde ud af, at den er tom. Nathan begynder at huske ting fra den dag han døde. Hvad mon der skete? Og klarer Louca og holdet kampen, eller bliver han totalt til grin?.
Samme blanding af humor og spænding som i de første bind. Det er klassisk fransk tegneseriestil med fart over feltet. Man føler virkelig med Louca og hans mere eller mindre mislykkede forsøg på at gøre indtryk på Julie, og det er svært ikke at holde af hans nuttede lillebror. Samtidig er mysteriet med Nathan og hans død med at til at tilføre historien spænding, og man vil som læser gerne vide mere.
En tegneserie i stil med DagbogsdageMaradonas magi, som dog har piger som hovedpersoner. I Maradonas magi er der også både fodbold, forelskelse og noget overnaturligtEn tegneserie i stil med Dagbogsdage, som dog har piger som hovedpersoner. I er der også både fodbold, forelskelse og noget overnaturligt.