Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Dyr i mine sko


Beskrivelse


Fjollerim om dyr fra hele verden. Vidste du fx at pingviner er gode til at glide på ris? Eller en kat er på jagt med sit net efter is? Til hvert rim hører en tegning, der viser handlingen. Højtlæsning for 3-5-årige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. aug. 2024

af

af

Mette Rabæk Poulsen

d. 16. aug. 2024

Fjollerim om dyr fra hele verden. Vidste du fx at pingviner er gode til at glide på ris? Eller en kat er på jagt med sit net efter is? Til hvert rim hører en tegning, der viser handlingen. Højtlæsning for 3-5-årige.

Billedbøger med fjollede rim (vrøvlevers), hvor rimene er bygget op over tre sider under en overskrift som fx "fjernsyn" eller "giraf". Rimet på første side giver god mening, og derefter rodes ordene rundt, så rimene bliver sjove og fjollede. Fx "Giraffen har pletter så sorte som sod. Dans med en abe og den træder på din fod. En rose dufter og er rød som blod." Rodet sammen bliver det til: "Giraffen er gul og dufter af sod. Kram en abe og dans med dens fod. Din næse er rød og duften er god." Hver linje er illustreret i tegninger i farver. Her kan man fx se et menneske, der danser med abens fod.

Fine rimede billedbøger med lettilgængelige illustrationer i en simpel streg og med stærke farver. Opbygningen af rimene - der begynder med forståelige sætninger og bliver derefter rodet rundt, så de bliver fjollede og uden mening - giver god mening og stof til samtale om, hvordan ord kan bruges og sættes sammen på gakkede måder. God til styrkelse af ordforråd og sprogstimulering generelt. Eneste anke er, at en del af sætningerne har omvendt ordstilling, der gør rimene lidt tunge, eks. "På min mors hoved vil jeg tromme.".

Andre bøger med vrøvlevers er En løve i zebraklæderFrisk fnidder og Frisk fnidderAndre bøger med vrøvlevers er En løve i zebraklæder og .