Mød Peter Plys, Nemo og andre kendte figurer fra Disneys univers i denne højtlæsningsbog med en historie til hver uge i året. Velegnet til oplæsning for børn mellem 4 og 7 år.
Mange af personerne fra Disneys univers er repræsenteret med en historie. Barnepigehunden Nana redder en lidt for god gemmeleg ved at gø højt på loftet. Den misundelige fisk Ward lokker den rare haj Bruce i en fælde, og som sædvanlig gør Askepots onde stedsøstre alt, hvad de kan for at ødelægge tingene for hende. Og i en historie møder man Andersine i rollen som prinsessen på ærten. Nogle figurer som Pocahontas optræder kun en gang, mens Peter Plys er med i fem historier. Hver historie fylder 8 spalter, og de er illustreret i farver med de kendte billeder. Samlingen slutter med lidt vinter og julestemning. En litteraturliste bagerst i bogen fortæller lidt bibliografiske facts om de enkelte historier.
Det er en stor, flot bog, som ligner de andre fra Disney. Her er noget for enhver smag, hvad enten det er nyere figurer som Anna og Elsa eller klassikerne med Anders And og Mickey. Alle historier tager ca. 5-7 minutter at læse højt og er bygget ret ens op med en lille konflikt i midten og en blid slutning, så ingen får mareridt.
Bogen ligner samlinger som 5 minutter i godnat5 minutter i godnat (Disney), og flere af historierne findes også i andre samlinger, som fxTigerdyrets flyttedag i (Peter Plys)Bogen ligner samlinger som (Disney), og flere af historierne findes også i andre samlinger, som fxTigerdyrets flyttedag i (Peter Plys).