Får er flokdyr. De gør altid det samme på samme tid. Bare ikke Folmer. Kan du finde ham? Skøn findebog om at være anderledes og gøre noget andet end flokken. For 3-5-årige.
Findebog om en flok får, der gør alting sammen. De græsser på marken i tre timer, indtil deres maver er fyldte og de er mætte. De tygger drøv og løfter halen samtidigt, så de kan lave små lorte sammen. De sover på maven og vender numserne mod solen, når den skinner. Men der er én i flokken, der skiller sig ud. Folmer gør alting anderledes, og da fårene til sidst i bogen står helt stille og holder øje med toget, der kører forbi, sætter Folmer i løb. Hvad mon han skal? Bogen har helsides illustrationer og kort tekst. Guido Van Genechten har mange billedbøger bag sig som forfatter og illustrator, bl.a. serien om den lille hvide fisk, Lille hvide fisk og hans venner.
Fin findebog om en fåreflok, der altid gør det samme og ét får, der altid gør noget helt andet. Frem til den overraskende slutning handler teksten udelukkende om alt det fårene gør sammen, og det er op til læseren at spotte Folmer i de charmerede og enkle illustrationer. Skøn og sjov billedbog, der kan bruges til fornøjelse, men også til en snak om at skille sig ud og/eller være en del af en gruppe, der gør det samme.
Af andre mere enkle findebøger for de mindste fra 3 år er fx RodebogenFind fantastiske ting på gården, mens du i Find fantastiske ting på gården skal finde dyr og andre ting på bondegårdenAf andre mere enkle findebøger for de mindste fra 3 år er fx Rodebogen, mens du i skal finde dyr og andre ting på bondegården.