Sjov billedbog om hunden Henry, hvis forsøg på at lave kunst ikke bliver anerkendt. Men så finder han det rette publikum. Velegnet til oplæsning for børn fra ca. 3-6 år.
Henry er en hund, der elsker at gå tur, og han elsker at kigge på kunst undervejs. Han elsker street-art og han elsker skulpturer især. Faktisk så meget, at når Henry laver en hundelort, så lægger han den altid i en smuk skulpturel form. Desværre bliver hans kunst straks samlet op i en pose og smidt i skraldespanden. Ingen lægger mærke til Henrys unikke kunstværker. Indtil et af dem en dag bliver glemt og ikke samlet op. Snart får en lille bille øje på Henrys kunst, og billen elsker det! Den kalder på alle sine venner og sammen slæber de Henrys kunst ind i insekthotellets foyer, hvor det bliver udstillet. Billerne fejrer Henry og endelig er han lykkelig.
En virkelig morsom præmis for historien, at hunden ser sine hundelorte som kunstværker og kun billerne anerkender hans arbejde. De fleste børn synes historier om dyr og diverse afføring er mægtig underholdende, og vil sikkert more sig godt over Henrys forsøg på at opnå anerkendelse. Illustrationerne er søde og varme, og med mange sjove detaljer, der understøtter historien godt.
Man kommer til at tænke på en anden sjov bog om lort, nemlig Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hovedDen Store Pølleparade eller Den Store Pølleparade, hvor man heller ikke er bleg for at udstille sin afføringMan kommer til at tænke på en anden sjov bog om lort, nemlig Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved eller , hvor man heller ikke er bleg for at udstille sin afføring.