Bøger / skønlitteratur for børn / romaner

Vores egen stald


Beskrivelse


Veninderne Sara og Isra elsker at ride på deres kæpheste, men selv kæpheste kan det være svært at finde en stald til. Hvor kan de være i fred med deres hobby? Dejlig og rørende bog om venskab og leg. Til oplæsning fra 6 år og selvlæsning fra 8 år.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. maj 2025

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 23. maj 2025

Veninderne Sara og Isra elsker at ride på deres kæpheste, men selv kæpheste kan det være svært at finde en stald til. Hvor kan de være i fred med deres hobby? Dejlig og rørende bog om venskab og leg. Til oplæsning fra 6 år og selvlæsning fra 8 år.

Hver eftermiddag leger de to piger med deres fire kæpheste. Isra har godt nok fortalt sin mor, at de laver lektier. For ellers skal hun hjem og hjælpe til med de små søskende. Men de elsker at træne hestene og ride på dem, som var det rigtige heste. Men da mor bruger hendes "staldplads" til lillebrors tøj, ved Isra ikke, hvad hun skal gøre. De to piger prøver at finde en løsning, og heldigvis viser der sig at være hjælp at finde på det lokale bibliotek. Den svenske bogs forfatter har ikke før været oversat til dansk, men illustrator kender vi fra bl.a. Fardus & Malte - papegøjekaosset.

En rigtig sød bog fra et miljø, hvor børn ikke har egne værelser, fritid eller legetøj og alligevel kan de lege så seriøst med deres heste, at man næsten glemmer, de ikke er rigtige. Men det er også rørende at de får så store problemer med noget, som ikke ville opleves sådan for de fleste andre børn. Heldigvis kender de en børnebibliotekar med hjertet på rette sted. Fin bog til oplæsning og snak. Bogen er livligt gennemillustreret i farver. Frisk forside.

For samme aldersgruppe er der serien "Vilde og kæphestene", hvor første del hedder Vilde og kæphesten Winner.