En filosofisk nær-fremtidsfortælling, hvor hovedpersonen Isak har mistet troen på fremtiden og det gode i mennesket. Er det overhovedet værd at få børn i en patriarkalsk destruktiv verden på vej mod afgrunden? Til læsere der interesserer sig for den planetariske krise.
Isak har trukket sig helt fra resten af menneskeheden, som han ser drevet af en afatisk tankeløshed fyldt med evig utilfredshed, begær og dominans. Han er fuldstændig indkapslet i skyld og skam overfor sin egen tilstedeværelse i verden, både som menneske og som køn. Han lever en munketilværelse, tjener penge på at deltage i medicinske eksperimenter og forsøger at undgå andre mennesker. Han møder den meget udadvendte og anderledes Vala og trækkes langsomt ind i hendes verden fyldt med individualisme og konkurrenceorienteret tankegang. Men Isak ser sig stadig på en deroute mod planetens undergang og længes efter en verden præget af mere omsorg og forståelse.
En indsigtsfuld roman om ikke bare de katastrofer, der truer planeten, men også det enkelte individ, der befinder sig midt i den planetariske krise. Samtidig er den et virkeligt godt psykologisk blik ind i relationer på tværs af klasse og køn og de dynamikker, der skal tæmme den frygt vi må leve med og ignorere, for at kunne holde ud at være her.
TerracottaLufthavet af Amalie Smith og Lufthavet af Vibeke Grønfeldt handler også om en klimadystopisk nær-fremtid med fokus på relationerTerracotta af Amalie Smith og af Vibeke Grønfeldt handler også om en klimadystopisk nær-fremtid med fokus på relationer.