Rico Ræv bor inde i skoven med sine mange bøger. Ricos venner vil ofte låne hans bøger om specifikke emner, og så får Rico den geniale idé at åbne et bibliotek. Billedbog til børn fra 3-6 år.
Rico Ræv er en rigtig læsehest. Han bor dybt inde i skoven og elsker at læse i sine mange bøger. Ricos venner vil gerne låne hans bøger. Ester Egern skal fx bruge en bog om håndværk til at bygge et skab til sine nødder. Men den bog har Rico lånt ud til bjørnen Bruno, der brugte den til at bygge en dør til hulen. Bruno vil til gengæld gerne låne en bog med godnathistorier, som Uma Ugle har lånt. Og sådan fortsætter Rico med at bytte bøger og låne dem ud til vennerne, der har brug for forskellige bøger til varierede formål. Rico elsker at dele med sine venner, så til sidst bygger han et bibliotek, hvor alle dyrene kan mødes, læse og låne bøger.
En rigtig sød fortælling om kærlighed til bøger og deres mange anvendelsesmuligheder. Derudover handler den også om venskaber, fællesskab og glæden ved at dele. Tegningerne er hyggelige, varme og skaber et miljø, som man som læser har lyst til at træde ind i. Teksten har meget dialoger og er fint egnet til at læse højt.
PipliotekOlaf elsker bøger er en anden billedbog om dyr, der oplever bøger som en kilde til viden, og i Olaf elsker bøger deles glæden ved bøger og biblioteker ogsåPipliotek er en anden billedbog om dyr, der oplever bøger som en kilde til viden, og i deles glæden ved bøger og biblioteker også.