En lille pige laver en tegning, men der kommer desværre en plet på, og i skolen opdager hun en plet på sin kjole. Hvorfor sker den slags kun for hende, og ikke for alle de andre børn? Billedbog for 4-7 årige.
En lille pige tegner sammen med sin veninde, men desværre kommer der en plet på hendes tegning. Hun prøver at få pletten væk, men ender med at smide tegningen ud. Næste dag opdager hun, at hun har en plet på kjolen. Den grimme plet smitter af på resten af hendes dag, så hun fx læser forkert og ikke kan tegne pænt. Hun tænker ved sig selv, at det aldrig ville ske for veninden Rita, som altid er helt perfekt. Da hun senere på dagen kigger sig omkring, bliver hun dog opmærksom på, at andre børn også har pletter på deres tøj, og at de virker ligeglade. Derefter prøver hun at se potentialet i pletterne og i det uperfekte. Hun ender med at tage tegningen op af skraldespanden og give den til sin mor. Italienske Simona Ciraolo har også skrevet og illustreret billedbogen Når vinteren kommer.
Det er en rigtig fin og hjertevarm fortælling om at acceptere sine fejl og at se skønheden i det uperfekte. Mange børn vil genkende følelsen af, at andre virker til at være meget bedre til noget end én selv. Bogen understreger, at andre mennesker heller ikke er perfekte. Illustrationerne er fine og holdt i douche, orange-brune nuancer med pletter i en kraftig blå farve.
Præcis som den skal væreMilles spejl og Milles spejl handler også om at lære at acceptere sine fejlPræcis som den skal være og handler også om at lære at acceptere sine fejl.