Da alle dyrene står i kø for at få superkræfter, står en pingvin, en zebra og en lemur bagerst. Da det endelig bliver deres tur, er alle de seje superkræfter delt ud, så hvad skal de nu gøre for at blive superhelte? Superfjollet og sjov graphic novel for børn fra cirka 9 år.
Alle de andre dyr får superkræfter, som virkelig kan noget. Fx kan hønen balancere et næsehorn på vingespidsen, kamæleonen kan gøre sig usynlig, og spyfluen får en kæmpehjerne. Da pingvinen, lemuren og zebraen når frem i køen, har chefen for ministeriet for superkræfter overset dem, fordi de stod bag en bøffel med en stor bagdel. Chefen er løbet tør for superkræfter, derfor opfinder han nogle: at kunne lave kødsovs af hvad som helst, at skrive flot og at være usynlig i en fodgængerovergang. Det er trioen ikke tilfredse med, men da de finder ud af at en superskurk vil bryde ud af fængslet, får de en chance for at blive rigtige superhelte alligevel. 1. del af en serie.
Der er fart på handlingen fra begyndelsen. Historien er fjollet, sjov og overstadig, og den er hurtigt læst. Tegningerne er sort/hvide og enkle med fokus på dyrenes udtryk og stort set ingen baggrunde og spiller fint sammen med teksten.
Andre fjollede og sjove tegneserier er fx Gør en god gerningKaptajn Underhyler og de radioaktive robo-bokseres rærlige rædselsregime, som også handler om tre dyr, som vil være seje helte, eller Kaptajn Underhyler og de radioaktive robo-bokseres rærlige rædselsregimeAndre fjollede og sjove tegneserier er fx Gør en god gerning, som også handler om tre dyr, som vil være seje helte, eller .