4. a er på lejrtur. Ester har taget sin mobil med. Hun er ny i klassen og vil gerne holde kontakt med sin gamle klasse, men måske bliver det for meget. For 8-10-årige.
Otte bøger i serien "4. a på lejr", der er en klasseserie, hvor hver person i klassen har sin egen bog. Der udkommer i alt 20 bøger i serien. Vi følger børnenes oplevelser og udfordringer på lejrtur med deres to lærere. Der er en illustration af den enkelte bogs hovedperson på bogens forside. Bøgerne kan læses i vilkårlig rækkefølge. De har en lix på 8-10, og der findes elevopgaver på forlagets hjemmeside.
Virkelig gode og interessante bøger, hvor indholdet skaber mulighed for identifikation, fordi bøgerne handler om almene problemstillinger, som børn i denne alder har. Tillige giver bøgerne læseren mulighed for at blive i det samme univers i længere tid og gå mere i dybden med det, da man følger forskellige børns opfattelse af de samme begivenheder. Illustrationen på forsiden er utrolig flot og detaljeret og passer godt til fortællingens handling. Der er tillige mindre detaljerede illustrationer som støtte til læsningen gennem hele fortællingen.
"3. c i sne" er en lignende serie, der også handler om børns almene tanker og problemstillinger, fx Der er fut i Farid.