Rebecca elsker at danse mere end noget andet, men kan man leve af det, og er hun god nok? Skøn bog om at træffe et valg i livet. Kan læses fra man er ca. 10 år.
I "Rebecca og stjernedrømmen" er Rebecca snart færdig med 8. klasse, og hun skal nu til at vælge, hvad hun vil med sit liv. Det eneste hun virkelig brænder for er at danse, men kan man overhovedet leve af det? Hun starter sit eget dansehold, og snart er hun helt opslugt af dans. I "Rebecca og dansen til Milo" skal danseholdet deltage i en konkurrence om at lave en musikvideo om en kendt youtubers hund. Rebecca bliver helt fokuseret og målrettet på at vinde, men glemmer måske hvad der virkelig er vigtigt; nemlig venskaber og glæden ved at danse. Bøgerne er skrevet i samarbejde med dansetalentet Rebecca Bach Bjerre.
Disse bøger rammer godt ned i de svære valg, man skal tage som ung og færdig med folkeskolen. De beskriver så fint de dilemmaer, man som ung kan stå i, hvis man vil forfølge sin drøm. Tør man satser, og hvordan kan man balancerer familie, fremtid, skole og venner. Flot forside, flydende sprog og problematikker, man kan genkende.
Bøgerne kan sammenlignes med serien "Popsøstre", se fx Popsøstre - Kioli, som også handler om at forfølge sine drømme.