24 dage med rim om nisser og jul, krydret med små krea-projekter og søde tegninger. Til højtlæsning for ca. 4-7 år.
I "Nisserim og narrestreger" får du 24 dage med hver deres fuldt illustrerede dobbeltopslag og et rim. Der er også et lille forslag til en krea-aktivitet hver dag, så de 24 dage op til jul måske går lidt hurtigere. Rimene handler alle sammen om nisserne og deres drillerier, og andre aktiviteter. For hver dag bliver der flere og flere nisser, mere og mere dril og mere og mere jul. Og på hvert opslag er der også en opfordring til at tælle dagens antal nisser. De foreslåede krea-aktiviteter er meget forskellige, og der er også spørgsmål der opfordrer til samtale om julen og det man laver. Illustreret af Birgitte Ahlmann.
Lotte Salling er kendt og elsket indenfor rim-genren, og denne bog er ingen undtagelse. Rimene er hyggelige og korte, og rimer godt. Det er sjovt at koble det med krea og de andre foreslåede aktiviteter, og bogen vil fungere rigtig godt i fx en børnehaveklasse eller hos en familie der gerne vil gøre noget ud af juledagene. Bogen er gennemillustreret, i en hyggelig og varm stil der passer godt til temaet, og der er mange detaljer på hver side, som man kan gå på jagt efter og snakke om.
Lotte Salling kender vi bl.a. fra Hallohviiin!Et rigtigt juletræ. En anden bog om juleforberedelser, på rim, er fx Et rigtigt juletræLotte Salling kender vi bl.a. fra Hallohviiin!. En anden bog om juleforberedelser, på rim, er fx .