Læs og lær om slædehunde i Grønland sammen med drengen Anori. Fagbilledbog til højtlæsning for børn fra ca. 5 år.
Bogen indledes med forfatterens introduktion, hvor hun skriver, at historien i bogen er fra hendes eget liv med slædehunde i Grønland. Drengen Anori bor i Grønland, og hans morfar, Aataa, har syv store slædehunde. Aataa fortæller, at slædehundene kom til Grønland med det oprindelige folk inuitterne, og at hundene har været vigtige for inuitternes overlevelse. De er blevet brugt til at trække mad, udstyr og mennesker over sne og is. Aataa fortæller også Anori om, hvordan hundene skal passes, og hvordan han bruger slædehundene til at tage på jagt med og til væddeløb. Bagerst i bogen er der to fortællinger om Aataa og slædehundene. Bogen har både illustrationer med stregtegninger i farver og fotos fra Grønland.
En rigtig fin historie med en god længde, mange detaljer og mange fakta om slædehunde. Det fungerer godt, at der både er tegnede/malede illustrationer og fotos fra livet i Grønland. Der er meget tekst i bogen, som vil kunne læses ad flere omgange. Den vil også egne sig godt til temaarbejde om Grønland.
Man kan læse mere om slædehunde i den letlæste bog Slæde-hundGabas slædehunde. Derudover er der en ældre skildring af slædehundevæddeløb i Gabas slædehundeMan kan læse mere om slædehunde i den letlæste bog Slæde-hund. Derudover er der en ældre skildring af slædehundevæddeløb i .