Ida er medlem af venindegruppen The Fashion Four, som styres af Norma, klassens mest populære pige. Da der starter en ny pige i klassen, befinder Ida sig i et dilemma. For Vibe er helt sin egen og klikker godt med Ida - men hun passer ikke ind i The Fashion Four. Kortroman for 13-16-årige.
Fire kortromaner og en novellesamling i serien "Årgang 2026". De fem bøger har temaet "Beruselse" som omdrejningspunkt. Novellesamlingen er skrevet af dimittender fra Manuskriptskolen for Børnefiktion i 2026. Hovedpersonerne i alle historierne er unge, der på en eller anden måde oplever noget, der ændrer ved deres opfattelse af livet og det dilemma, de står i. Temaerne spænder fra at sætte egne behov på pause for andres skyld og at turde være tro mod sig selv, til at opleve et sus af magt, være maks presset og give efter for mørkere følelser samt spørgsmålet om, hvor langt man er villig til at gå for at høre til.
Virkelig velskrevne kortromaner og noveller med et godt sprog og troværdige karakterer og problemstillinger. Temaerne er genkendelige for mange unge, der vil kunne spejle sig i hovedpersonernes liv og handlinger. Bøgerne vil med fordel kunne anvendes til undervisning i folkeskolens ældste klasser.
Unge læsere af kortromaner kan anbefales kortromanerne fra årgang 2024, fx Frisk luftBest lifeSå ser man lige eller årgang 2025, fx Best life eller Kim Fupz Aakesons novellesamling Så ser man ligeUnge læsere af kortromaner kan anbefales kortromanerne fra årgang 2024, fx Frisk luft eller årgang 2025, fx eller Kim Fupz Aakesons novellesamling Så ser man ligeUnge læsere af kortromaner kan anbefales kortromanerne fra årgang 2024, fx Frisk luft eller årgang 2025, fx Best life eller Kim Fupz Aakesons novellesamling .