Magne og Maja havner i en bog om middelalderen, da de finder en magisk portal på biblioteket. Det er ikke nemt at klare sig i en anden verden, men heldigvis er begge søskende gode til gåder. Højtlæsningsbog for biblioteks- og bogglade børn fra 5-8 år.
Magne og Maja er søskende og kan skændes om alle mulige småting. Men én ting, de aldrig skændes om, er eventyr, bøger og biblioteksbesøg. En dag finder de en hemmelig dør bag en bogreol og havner i et gammelt bibliotek, hvor de møder bøgernes vogter, Professor Pips. Hver bog i biblioteket er en magisk portal ind i bøgernes verden, men portalerne skal bruges klogt, for nogle bøger er svære at slippe ud af igen. Magne vælger en bog om riddere, og pludselig befinder de to søskende sig i middelalderen hos en konge og hans riddere - hvordan kommer de hjem igen?.
Fin lille bog med en rolig historie om at havne i bøgernes verden. Illustrationerne i en sød, enkel stil passer godt til fortællingen. Formatet og det korte sideantal minder om en letlæsningsbog, men bogen er for svær for begynderlæserne, som historien umiddelbart henvender sig til. Egner sig bedst som en kort, hyggelig godnathistorie. Brugen af "I" og "Eders" er ikke helt konsekvent, men kan give anledning til en snak om, hvordan man talte i gamle dage.
Bookie og den magiske monokelDen magiske boghandel - Tilly og bogvandrerne og Den magiske boghandel - Tilly og bogvandrerne handler også om bogrejser, men er for lidt større børnBookie og den magiske monokel og handler også om bogrejser, men er for lidt større børn.