Med denne 4. roman (Sorte Dahlia, Ingenmandsland, De faldne engles by) afslutter Ellroy sin skildring af livet på skyggesiden i Los Angeles fra 1945-1960. En mørk og dyster skildring afforbrydelser, korruption, perversioner, brutalitet og fornedrelse, en serie der er blevet bedre og bedre fra bind til bind, kulminerende i dette 4. bind, der skildrer nogle forvirrende måneder iden gennem korrupte vicepolitikommisær Dave Kleins liv. FBI er i gang med en undersøgelse af Los Angeles' politikorps' metoder, og den øverste ledelse har udset sig Klein som syndebuk, men Kleinvil det anderledes, og i en staccato, springende, suggerende fortællestil, skildrer Ellroy, fra Kleins point-of-view, udviklingen frem til den uafvendelige, blodige afslutning. En velfortalt,spændende og intens roman, en skildring af et uhyre sammensat menneske og hans reaktioner under pres, og en skildring af et udsnit af den amerikanske virkelighed i slutningen af 50'erne, medbigotteri, forstillelse,kommunistangst, politiske hundekunster og magtmisbrug, i en formidabel oversættelse ved Jan Hansen.