Alene i dødens skygge

I forlagets serie af ungdomsspil udkommer her et debatstykke om vores holdninger til aids. Tom som er kæreste med Karen, får konstateret HIV. Han er blevet smittet af Claus, som han arbejder hos. Hele hans verden bryder sammen. Nu følger historien om problemer, forklaringer og ensomhed. I løbet af stykket følger vi hans skæbne og hvordan hans kæreste og omgivelser reagerer på hans sygdom. Stykket kan if. angivelsen spilles af 15-20 medvirkende, men kan spilles med flere eller færre personer, da der er scener hvor der er mange replikløse personer på scenen. Det rummer et par store roller og varer ca. 50 min. Det er et forholdsvis krævende stykke med undertiden lange replikker, og målgruppen er unge mellem 14-18 år og voksne. Der er indlagt fire sange på kendte melodier i stykket. Det er en forestilling fyldt med store følelser. Som i forlagets andre udgivelser er der gode instruktive anvisninger, der letter arbejdet for instruktøren/lærereren. Forestillingen stiller en del krav til scene og lys, idet stykket skifter hurtigt mellem scenerne. Ellers er det enkelt opbygget med få rekvisitter. Det er et stykke med fine udfordringer, der kan bruges i amatørteaterforeninger, ungdomsskoler og folkeskoler. En god måde at tage aids-problematikken op på.

Læs hele vurderingen

For et ungdomshold, der har lyst til at arbejde med debatteater er der mange udfordringer i dette drama. Stykket handler om AIDS og kommer omkring mange holdninger og fordomme. Forestillingen varer ca. 1 time, og der er forslag til indlagte sange. Noder medfølger ikke. Ialt er der 15-20 roller, men stykket kan udføres både af flere og færre personer. De enkelte roller er snarere typer end nuancerede mennesker. Forfatterne har fået den gode ide at lade AIDS være en person, der kun kan ses af Tom - den smittede. Skurken AIDS ser lystent mulige ofre i alle stykkets andre personer. Den effekt kan udnyttes af et dygtigt dramahold. Forordet giver, som det som regel er tilfældet med forlagets udgivelser, gode anvisninger på lyssætninger, koreografi, sceneopbygning og kostumer. Der er mange hurtige sceneskift, men det problem foreslås der også en løsning på. Opsætningen kan klares af elever i 9.-10.kl og kræver kun et minimum af sceneudstyr.

Læs hele vurderingen