Til trods for deres store antal - ca. 12 mio. - vedbliver sigøjnerens sande historie, deres oprindelse, deres landflygtighed, deres holocaust og deres bemærkelsesværdige sammenhold, med at være et område, som påkalder sig forsvindende og forbavsende lidt interesse. Men et moderne hovedværk, Isabel Fonsecas Den lange vej (originaltitel Bury me standing) foreligger nu på dansk. Den danske titel antyder en pendant til Den lange vandring om det jødiske folk, men denne bog er helt anderledes. Den er en ganske enestående og storslået rundrejse i sigøjnerens kultur og hverdag. Isabel Fonseca tilbragte 4 år sammen med specielt østeuropas sigøjnere umiddelbart efter østblokkens sammenbrud. Hun var bevidst om, at hun hele tiden blev betragtet som en fremmed, men det er alligevel lykkedes hende at komme tæt på i dette solidariske og indfølte portræt af et folk, der virkelig er ganske anderledes, og for hvem assimilation som oftest er både en vederstyggelighed og en umulighed. De historiske kendsgerninger indflettes, hvor det passer sig i teksten. Der lægges hovedvægt på tiden fra holocaust til i dag, men Fonseca er i perioder mere end 1000 år tilbage i tiden Bogen er et fornemt eksempel på, at nøgternt klarsyn kan gå hånd i hånd med indsigtsfuld lidenskab!.