Bøger / faglitteratur til børn

Tænk hvis! : en bog om genbrug


Beskrivelse


Billedbog. Både dyr og mennesker kan komme til skade, hvis nogen smider flasker fra sig i naturen. De kan også genbruges, ligesom mange andre ting.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. juli 1998

af

af

Lene Kristiansen

d. 30. juli 1998

Jeg savner noget struktur på Manning/Granströms nyeste udspil - og det lyder nok underligt, når der er tale om noget så konkret som genbrug. Men bogen kan nærmest ses som et tankeforløb med udgangspunkt i en flaske, der er smidt på en strand. Herefter bliver læserne inddraget med hver sides begyndelsesord: Tænk, hvis...den blev en fælde for små dyr, blev fundet af en kunstner, som lavede en skulptur, blev slået i stykker, eller - du fandt den og brugte den som flaskepost. Flaskeposten bliver det centrale bogen ud, til en mand på en genbrugsstationen finder den og svarer med ordene: genbrug dit eget affald næste gang! Hovedteksten er suppleret med små faktaoplysninger, og bogen slutter med et udmærket opslag og en oversigt over, hvad forskellige ting kan genbruges til samt en liste over nyttige ord. Men selvom bogen slutter godt er der serveret med løs hånd undervejs, og bogen kan kun siges at give en lille kim til den første genbrugstanke. Som i parrets tidligere bøger er det illustrationerne, der dominerer opslagene. Vi har ikke andre fagbøger om emnet til aldersgruppen - fra 4 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 30. juli 1998

af

af

Jesper Holtoug (skole)

d. 30. juli 1998

I Mick Manning og Brita Granströms femte bog om naturvidenskabelige emner for børn i 4-7 års alderen, er vi nu nået til: miljø og genbrug. Ligesom i de øvrige bøger er fortællestilen let og munter, tegningerne let tilgængelige og det grafiske udtryk bevidst forhastet, med skift mellem maskin- og håndskrift og et lidt collageagtigt præg. Stilen er holdt konsekvent i serien, og man skal ikke forledes til at tro, at indholdet har samme lidt tilfældige præg. Tværtimod er bogen indholdsmæssigt ganske stringent, vi får en særdeles klar historie om affald og genbrug. Den lidt tynde historie om en flaskepost, der bevæger sig over havene og signalerer at forureningen er et globalt anliggende, dækker over en regulær billedfagbog om forurening. Dem findes der masser af efterhånden, og Tænk hvis er ikke på nogen måde banebrydende. Men den tager sine unge læsere og lyttere alvorligt, ved at være præcis og konkret. Der formidles faktisk temmelig mange faktuelle oplysninger i bogen, og en del af dem er overraskende. Det gælder især afsnittet, hvor det blandt andet illustreres, hvordan bildæk forvandles til løbebaner og plastikflasker til gulvtæpper. Bogen vil kunne anvendes i faget natur og teknik i skolens alleryngste klasser.



Informationer og udgaver