Højskolens religion

For første gang præsenteres de danske folkehøjskolers forhold til religionen i én samlet fremstilling. Fra Chr. Flor og Ludvig Schrøder åbnede den første højskole i Rødding i 1844 og frem til de forvirrede 1990'ere følger forfatteren en række nøglepersoners udsagn omkring kristendom, menneskeliv og højskole. Fra åbent at bekende sig til og forkynde kristendommen skifter højskolernes hovedsigte ret hurtigt til en mere verdslig forankret kristendom, som Knud Riis kalder jesendom. Han definerer jesendommen som et livvssyn med grundlag i historie og kultur, mens kristendommen har udgangspunkt i religion og forkyndelse. Jesendommen blandes i 1950'erne med tankegods fra kredsen omkring tidsskriftet Heretica, og Knud Riis argumenterer overbevisende for, at det stort set er hvor højskolen står i dag i forhold til religionen. Han skriver ud fra en stor viden og er meget grundig i sit projekt, hvor han bruger af og fortolker ud fra et omfattende kildemateriale. Formidling ud over det meget analyserende sprog er der ikke tale om, og derfor bliver den ellers vedkommende historie temmelig indforstået, og temmelig lukket i forhold til for eksempel interesseret lystlæsning. Dermed kan målgruppen også blive ret smal, nemlig de, der i forvejen kender højskolen og beskæftiger sig med den. På 359 sider findes én illustration, og der er ingen registre, men gode noter og en lang litteraturliste.

Læs hele vurderingen