En bladrebog om magiens kunst. Bogen giver læseren et kig ind i troldmændenes og heksenes gådefulde verden. Findes de? Og hvis de gør, hvem er de så? Bogen fortæller i 21 kapitler om berømte hekse og troldmænd, eventyrenes hekse, heksejagt, magiske redskaber, spådomskunst, indiansk magi, afrikansk trolddom og moderne magi. Bogen har et væld af fotografier i farve, som viser dragter, magiske redskaber, magikere og andre besyndelige ting! Et Dorling Kindersleys produkt, kendetegnende ved mange farverige illustrationer, en brødtekst og mange billedtekster. Brødteksten og billedteksterne rummer mange informationer, men er, selvom den er kortfattet, læseteknisk ret krævende. Bogen er nok for overfladisk til opgavebrug, men er god som bladrebog til nysgerrige sjæle. Selvlæsning fra 11-12 år. Der findes mange bøger om emnet, men denne her vil fint kunne indgå i gruppen som et farverigt supplement.