Bøger / skønlitteratur / krimi

På flugt!


Beskrivelse


Tegneserie. Gil fortsætter eftersøgningen af sin forsvundne kone og hendes dobbeltgænger. Han får hjælp af en kvindelig politibetjent, men bliver mere og mere klar over, at han fra selv at være jæger nu er den jagede.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. apr. 2000

af

af

Steffen Kronborg

d. 4. apr. 2000

Seriens hovedperson, Gil Saint-André, lokkes i et baghold, hvor han bliver slået ned af ukendte gerningsmænd. Da han senere bliver fundet bevidstløs sammen med en myrdet kvinde, som han ikke har skyggen af et motiv til at ønske død, er hans første tanke: "Jeg er den oplagte skyldige...". Hvis man kan acceptere denne indlysende brist på logik som udgangspunkt for de efterfølgende begivenheder, vil man kunne glæde sig over en ganske intens kriminalthriller. Seriens bd. 3 rummer flere spørgsmål end svar, og de allerede eksisterende gåder i forbindelse med Gils kones forsvinden følges op af endnu flere uforklarede hændelser i På flugt!. Hvor er Sylvia Saint-André? Og hvilken rolle spiller Sylvias tvillingsøster i dramaet? Medvirkende til den fortættede atmosfære i fortællingen er forfatterparrets troværdige personbeskrivelser og den faste forankring af handlingen til et grafisk ganske overbevisende Lyon. Den uforløste romance mellem Gil og den kønne inspektør Djida Feshaoui kan virke en smule ugebladsagtig, og den melodramatiske omslagsillustration gør sit til at forstærke dette indtryk; men overordnet er der dog fortsat tale om en velfortalt og gedigen krimi for unge og voksne yndere af genren.