Pigen i rødt er en velskrevet og gribende roman om et desværre højaktuelt emne: racisme. Vi er i Syd-England nær Kanalen i betonslumkvarteret Poet's Rise, og området er plaget af arbejdsløshed og boligmangel. Og nu er der kommet sigøjnere til boligkomplekset. "Analfabeter og systemnassere". Og nu begynder den barske kamp mellem 15-årige Francis og hans mor June. Moderen står i spidsen for protestbevægelsen, der vil have sigøjnerne sendt tilbage til Rumænien, og Francis forelsker sig håbløst i den dejlige sigøjnerpige Emilia med den røde nederdel. Bogen når langt omkring. Kærlighed (også den håbløse), fanatisme, drengestreger der medfører døden, omsorg, forståelse, kulturforskelle m.m. For moderen er det her ikke racisme. Det er SPACE NOT RACE. Moderen øjner ikke, at det er et mareridt, der skaber frygt og had, at det er svært altid at stå nederst på samfundets liste. Opgøret mellem mor og søn kommer, og Francis må ud af kuvøsen og tage stilling, og det er en barsk omgang. Bogen har en dramatisk men meget realistisk slutning. 1½ måned i nærheden af det vidunderlige, og så... Selvlæsning fra 14 år.