Litteraturhistoriografi
Imaginær helhed og manifest genre
Litteratursystemet og historiens tid
Æstetiske, formelle og kulturhistoriske interesser
Selektion og kanon
To teser om kanonisering af 1920'ernes litteratur
Tidens valg - tyvernes tekster
Hyperkanon og verdenslitteratur
Kanon og ikke-kanon
De slørede og de glemte
De amerikanske tyvere før og nu
Kanoniske diskurser
Værkerne, kulturen og kanons funktion
Det socialt sublime og andre kanoniske træk
Williams, Pound, Ungaretti
Det socialt sublime
Analytiske eksempler
Typer
Kanoniske egenskaber
Genre, teknik, selektion : Moretti
Form, tema, eksistens : Calvino
Metode?
Artiklen er en del af
Artiklerne i handler ofte om
Fra
Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser
...
...
...
...
...
Litteraturhistoriografi
Mit livs eventyr
H.C. Andersen (f. 1805)
Litterære livliner
Praktisk argumentation
Charlotte Jørgensen (f. 1948)
Skrækvisioner : den moderne gysers udvikling
Martin Wangsgaard Jürgensen
Modernisme på tværs
Bellman og Danmark : fem komparative studier
Jens Kr. Andersen (f. 1947)
Latteren : et essay om komikkens væsen
Henri Bergson
Om litteraturanalyse
Mærket
Fríða Ísberg (f. 1992)
d. 19. jan. 2004
af
af
Jens Hjøllund
d. 19. jan. 2004
Diskussionen af klassiker-begrebet og af forsøget på at opstille en kanon af tekster som basis for litteraturundervisningen har i det seneste tiår været centrale emner inden for litteraturforskningen. I denne kanondebat rammer Mads Rosendahl Thomsens bog - en let revideret udgave af hans ph.d.-afhandling fra 2002 - centralt ned ved ikke så meget at gøre kanon til et spørgsmål om at opstille den rigtige og definitive liste som at gøre kanonbegrebet til et operationelt redskab, der kan sige noget om måden hvorpå den litterære kultur aftegner og organiserer sig. Dette litteraturhistoriske aspekt behandles teoretisk, men også mere konkret i analyser af 1920'ernes litterære kanon med udgangspunkt i værker af bl.a. Joyce, Proust og Kafka. Disse kanoniserede tekster har formelle og teoretiske lighedspunkter, men der sættes også fokus på hvilken selektion - både samtidens og eftertidens - der har fundet sted og hvilke historiske og kulturelle værdier selektionen er udtryk for. Bogen er et ambitiøst forsøg på at sammentænke litteraturens æstetiske og kulturhistoriske aspekter og afdække mønstre og temaer på tværs af nationale og sproglige grænser. Afhandlingen går nye veje i måden at beskæftige sig med litteraturhistorien på og skriver sig ind i en etableret forskningssammenhæng og tradition, men den henvender sig også mere bredt til undervisere og studerende på de videregående humanistiske uddannelser.
d. 27. aug. 2004
af
af
Lars Bukdahl
d. 27. aug. 2004
Årg. 18, nr. 2 (2004)
af
af
Hans Hauge
Årg. 18, nr. 2 (2004)
