Diskussionen af klassiker-begrebet og af forsøget på at opstille en kanon af tekster som basis for litteraturundervisningen har i det seneste tiår været centrale emner inden for litteraturforskningen. I denne kanondebat rammer Mads Rosendahl Thomsens bog - en let revideret udgave af hans ph.d.-afhandling fra 2002 - centralt ned ved ikke så meget at gøre kanon til et spørgsmål om at opstille den rigtige og definitive liste som at gøre kanonbegrebet til et operationelt redskab, der kan sige noget om måden hvorpå den litterære kultur aftegner og organiserer sig. Dette litteraturhistoriske aspekt behandles teoretisk, men også mere konkret i analyser af 1920'ernes litterære kanon med udgangspunkt i værker af bl.a. Joyce, Proust og Kafka. Disse kanoniserede tekster har formelle og teoretiske lighedspunkter, men der sættes også fokus på hvilken selektion - både samtidens og eftertidens - der har fundet sted og hvilke historiske og kulturelle værdier selektionen er udtryk for. Bogen er et ambitiøst forsøg på at sammentænke litteraturens æstetiske og kulturhistoriske aspekter og afdække mønstre og temaer på tværs af nationale og sproglige grænser. Afhandlingen går nye veje i måden at beskæftige sig med litteraturhistorien på og skriver sig ind i en etableret forskningssammenhæng og tradition, men den henvender sig også mere bredt til undervisere og studerende på de videregående humanistiske uddannelser.