Ordet folk er et af sprogets mest komplekse og konfliktfyldte begreber, siger forfatteren, og forestillingen om et dansk folk har mange materielle bestanddele, der er knyttet til en række institutioner (folkebibliotek, folkehøjskole, folkeskole osv.). I denne afhandling anvendes ordet "sprog" ikke alene om et udtryksmiddel, men også om det, der er med til at forme menneskets tænkning. Det handler om dannelse, og afhandlingens røde tråd er (ud)dannelsessystemets betydning for samspillet mellem individ og samfund, mellem personlig dannelse og samfundsdannelse. Ved at undersøge forskellige ordbøger vises det, hvordan sproget til forskellige tider har udtrykt, hvad et folk er. Ordet folk har skiftet betydning fra nation nærmest til individ. Værket er samhørende med Kampen om kroppen (1982) og Kampen om lyset (1997) og udgør som helhed en disputats. I klare, overskuelige afsnit føres læseren blændende gennem 500 års dansk dannelseshistorie. Kapitlerne har karakteristiske titler f.eks. "Embedsmandsstaten (1848-1901)", "Venstrestaten (1901-1929)" osv. Afsluttende med "Fra national stat til en føderation af nationalstater", hvor forfatteren pointerer, at man nu er medlem af flere "folk". Fremtiden afhænger af de forestillinger, vi gør os om folket, siger han. Det er en klar og stringent fremstilling, som i høj grad er læseværdig.
