Bøger / faglitteratur

At bestige bjerge : gruppeterapi for seksuelt misbrugte mænd


Beskrivelse


Bogen handler om den seksuelt misbrugte mand og hans behandlingsforløb. Mareridt, isolation, seksuel dysfunktion, skam, voldsom vrede, frygt for at være umandig. Og ikke mindst følelsen af ikke at slå til i nære relationer. Det er nogle af de typiske følgevirkninger blandt mænd, der har været udsat for seksuelle overgreb. I bogen fortælles om cases, behandlingsmetoder og resultater, og den er den første herhjemme, der beskæftiger sig med seksuelt misbrugte mænds kønsspecifikke behandlingsbehov.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. feb. 2005

af

af

Flemming Faarup

d. 4. feb. 2005

Der har været megen fokus på seksuelt misbrug af børn i de sidste mange år, og også de traumer disse ofre har som voksne er der skrevet meget om. Fokus har imidlertid mest været rettet på kvindelige ofre. Denne bog, der er skrevet af to psykologer, handler om den seksuelt misbrugte mand og om hvordan han bliver behandlet. Den starter med tre mænds fortællinger, om hvordan de blev misbrugt og om hvordan de har det som voksne. Derefter er der et kapitel med beskrivelse af hvad der psykologisk sker med misbrugsofrene. Der er en gennemgang af forskellige behandlingsmodeller med særlig argumentation for gruppeterapi og deltagelse i mandegrupper. Endelig er der statistisk materiale, en konkret handleplan på dannelse af en gruppe og til sidst et afsnit med titlen "Myter om misbrug af drenge og mænd". Bogen henvender sig til fagfolk, psykologer, terapeuter, socialrådgivere og andre behandlere. Det er ikke nogen fornøjelig oplevelse at læse bogen, men den giver en god indsigt i et problemfelt, som måske har været endnu mere tabuiseret end misbrug af piger. Bogen henvender sig som skrevet til fagfolk, men også pårørende kan have stor gavn af at læse den.


Folkeskolen

Årg. 122, nr. 21 (2005)

af

af

Bente Lynge

Årg. 122, nr. 21 (2005)