Bøger / faglitteratur

For himmerigets skyld : klosterliv i Vesteuropa & de danske klostre


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. mar. 2016

af

af

Inger Nygaard Kaad

d. 18. mar. 2016

Lille håndbog i to dele. Første del omhandler klosterlivet i Vesteuropa fra 300-tallet og til nutiden. Anden del består af en gennemgang af de danske klostre.

Bog i to dele om klostervæsenet i Vesteuropa og de danske klostre. Først del giver læseren en gennemgang af klostertilværelsen og beskriver de forskellige klosterordener i 13 små kapitler. Efter denne indføring består anden del af en beskrivelse af de danske klostre opdelt ud fra de klosterordenerne, de har tilhørt. Der er stedsangivelse på de klostre, der ikke længere eksisterer og adresse på de klostre, man fortsat kan besøge. Indeholder også prolog, epilog, tidslinje og ordforklaring samt mange billeder/illustrationer.

Meget interessant gennemgang af klosterlivet samt danske klostre. Bogen fungerer både rigtig fint i sin helhed, men kan også bruges som opslagsværk, når man vil vide noget om et specifikt kloster eller måske endda vil besøge det. Bogen er velskrevet med mange små kapitler og fine billeder. Den er en appetitvækker. Et spændende og meget overskueligt oversigtsværk, der giver lyst til at læse mere om de enkelte ordener og klostre.

Danske klostre behandles også i Gyldendals bog om danske klostreDet europæiske klostervæsen. Klosterlivet i Europa gennemgås i Det europæiske klostervæsenDanske klostre behandles også i Gyldendals bog om danske klostre. Klosterlivet i Europa gennemgås i .


Bibliotekernes vurdering

d. 3. jan. 2006

af

af

Hans Michelsen

d. 3. jan. 2006

Klostervæsenet i Vesteuropa skildres ganske kort i denne bog som en praktisk og nødvendig indledning til guiden til de danske klostre. Forf skildrer klosterlivets udvikling fra den første eneboer (Jesus i ørkenen) over de første spæde klosterdannelser i Egypten til klosterlivets blomstringstid i middelalderen. Klosterbevægelserne gik nærmest til grunde med reformationen, så de institutioner, der er tilbage, er meget gamle. De fleste af de europæiske klosterbevægelser har været repræsenteret i Danmark, og bogens guidedel er bygget op over bevægelserne. Det betyder, at man ofte skal kigge 4-5 steder for at få et overblik over klostervæsenet i en by eller egn. Hvert kloster under hver orden får en ganske kort historisk beskrivelse og samtidig anføres om der stadig er rester tilbage af bygninger m.v. Der bliver også plads til at fortælle om det nyeste klosterbyggeri i Danmark, Birgittinernes kloster i Maribo. Bogen er god som guide, men man kunne ønske sig en mere udtømmende behandling af de enkelte klostre, også hvad angår de enkelte klosterbevægelser.