Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Grimmere end Grimm


Beskrivelse


Ækle og fantasifulde historier inspireret af gamle eventyr.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. apr. 2006

af

af

Vibeke Munch Kofoed

d. 11. apr. 2006

I 2005 i H.C. Andersen-året udgav Kidde en samling af sine skæve HCA-eventyr under titlen H.C. Anderledes. Her er det så Kiddes gentolkninger af Grimms eventyr m.fl. som står for tur. Alle 13 eventyr har optrådt i tidligere samlinger, heraf 9 alene i samlingen Ækle æventyr fra 2003. Det er altså endnu et opsamlingsheat, vi præsenteres for, uden at der er noget odiøst i det. Interessen for de skæve historier er stadig intens ikke mindst blandt fædre og sønner. Med denne smukt udstyrede udgave, kan nogle af de ældste udgaver med ækle æventyr eventuelt lade livet. Måske er der også en særlig Sally Sukkertop udgave på trapperne? Nærværende udgave rummer enkelte småjusteringer af teksten, men ellers er det de samme rablende historier, som rammer typisk dansk, plat humor, når den er bedst. Historierne er illustreret med Kiddes velkendte grove, humoristiske streg, her i flotte farverige udgaver. En appellerende samling som nok skal vedligeholde interessen blandt små og store fans af den gale og sprogligt veloplagte leg med velkendte eventyr, ord og begreber. Fra 6 år og opefter.


Bogmarkedet

Årg. 152, nr. 10 (2006)

af

af

Steffen Larsen

Årg. 152, nr. 10 (2006)