Det lukkede rum

Det lukkede rum er nr. 8 i kriminalgenrens ubestridte storværk. I Den afskyelige mand efterlod vi Martin Beck hårdt såret og her vender han tilbage til arbejdet. Som optræning får han overdraget et »uløseligt« mysterium: mord i et lukket rum, som han opklarer samtidig med at han efter skilsmisse og sygdom igen får hold på sit privatliv. Mordopklaringen træder lidt i baggrunden for en grotesk og tyk satirisk farce om politiets kamp mod de grasserende bankrøverier. En beskrivelse af hvorledes en talstærk, topbevæbnet specialgruppe stormer en tom lejlighed er bidende i sin komik. Bankrøverierne bliver ikke opklaret, selv om politiet får alle kort på hånden og Becks morder bliver frikendt for det mord han har begået og dømt for et han er uskyldig i! Politiet - ikke blot enkeltpersoner men i høj grad som institution - er under anklage hos S/W, men i små virkningsfulde spots rettes piskesnert imod alderdomsforsorg, forureningen, den stigende umenneskeliggørelse. Analysen omfatter helevelfærdssamfundet. Selv om Det lukkede rum med sine 318 sider går langt ud over genrens standardomfang, er der ingen grund til at spare på eksemplartallet på en bog, der ikke blot er uden sidestykke i kriminalgenren, men som også ligger i toppen blandt de nyrealistiske, samfundskritiske romaner.

Læs hele vurderingen

Alle læsere af moderne svenske krimier og yndere af diverse filmatiseringer og tv-serier (Beck) kan nu igen få mulighed for at gå tilbage til rødderne, idet hele Sjöwall og Wahlöös samfundskritiske politiromanserie nu genudgives i ny oversættelse.

7. og 8. bind i ti-binds-serien Roman om en forbrydelse er først historien om den brutale nedslagtning af en pensioneret politikommissær, der, som det efterhånden viser sig, var et ualmindeligt dumt svin i sit arbejdsliv. I næste bind er kommissær Beck rekonvalescent efter et skuddrama og får som opstart tildelt en pusleopgave med en skuddræbt mand i et hermetisk lukket rum. Samfundskritikken bliver mere og mere udtalt i løbet af serien og giver her et dybt pessimistisk billede af det såkaldte Velfærds-Sverige, der i dag nok virker lidt beton-marxistisk, men bøgernes krimiplot og nuancerede persontegning holder i den grad stadigvæk.

Hele serien er nyoversat af Bjarne Nielsen, og stikprøver viser, at det nok er en god idé, fx er datidige medicinnavne skiftet ud med fællesbetegnelser som beroligende piller. Serien er forløber for den moderne skandinaviske kriminalroman og vil kunne læses af fx Mankells, Edwardssons, Staalesens og Nessers fans. Bøgerne har fået mere appellerende forsider, der signalerer sagsmapper.

En klassikergenudgivelse, der trods en markant fundamentalistisk venstrefløjsretorik litterært holder vand med omkring 25 år på bagen.

Læs hele vurderingen