Bøger / skønlitteratur / roman

Løftet : krimi


Beskrivelse


Myron Bolitar bliver mistænkt for at have bortført to teenagepiger, og må selv foretage en efterforskning for at rense sig.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Michael Olsen

2008

På mit bibliotek er de andre krimier af Harlan Coben ofte udlånt. Så denne nye spændingsroman skal nok få ben at gå på. Bogen sørger også for, med en dramatisk forside og en glimrende bagsidetekst, at appellere til læsere, der ikke tidligere har læst noget af Harlan Coben.

Man skal passe på, hvad man lover. Det må Myron Bolitar sande, da han bliver mistænkt for at have bortført to teenagepiger. Heldigvis er han i sin fritid en slags detektiv og har forbindelserne i orden. Og det får han brug for i sit forsøg på at rense sig selv og finde frem til de forsvundne piger. Udover politiet får han også pigernes forældre samt nogle utroligt farlige psykopater på nakken. Krimien indeholder noget vold og temmelig kulørte personligheder, man ellers mere ville forvente at se i en John Irving-roman, så den henvender sig nok mest til mænd, men alle der holder af et intelligent plot, humor og som sagt lidt vold, kan fornøje sig med bogen.

Dette er den første bog på dansk med Myron Bolitar som hovedperson, hvilket er lidt mærkeligt, da der i USA er udkommet flere bøger om ham før denne. Der er en del referencer til de tidligere bøger, så man føler engang imellem, at der er mange facetter ved personerne, man ikke kender til. Forfatteren er dog dygtig til at få læseren med, så man kan sagtens læse denne roman uden at have læst de foregående.

Løftet er svær at komme udenom, plottet fænger og man må vide, hvordan historien ender. Man må håbe, at der kommer flere bøger om Myron Bolitar på dansk.


Berlingske tidende

d. 2. feb. 2008

af

af

Mette Strømfeldt

d. 2. feb. 2008